Avlere af bevaringsværdige gamle danske husdyrracer kan nu søge tilskud. Tilskuddet kan søges fra den 15. februar til den 15. marts 2026.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har åbnet for ansøgninger til tilskudsordningen bevaring af gamle danske husdyrracer. Ordningen har til formål at beskytte bevaringsværdige husdyrracer og tilskynde til øget avl og udbredelse af disse.
Tilskuddet kan søges af personer, virksomheder og institutioner, som ejer og praktiserer renavl med oprindelige danske husdyrracer. Tilskuddet forventes at blive udbetalt ultimo 2026.
Søg tilskud og læs mere om tilskudsordningen, og hvilke krav der gælder via følgende link:
https://lfst.dk/tilskud/soeg-tilskud/tilskudsguide/tilskud-til-bevaring-af-gamle-danske-husdyrracer-2026