Opdateret d.17.06.2026

Avlsmål

Knabstrupperhesten er en brugshest, egnet til mange formål på højt niveau.  

Knabstrupperforeningen for Danmark lægger vægt på, at knabstrupperhesten bibeholder sit gode temperament, store holdbarhed og karakteristiske farve, som den historisk er kendt for.


Knabstrupperløden

Knabstrupperracen er kendt for sin meget karakteristiske, stærkt varierende lød, som Knabstrupperforeningen for Danmark ønsker at bibeholde.  

Det betyder, at farvemønstre, der er ødelæggende for Knabstrupperløden, som eksempelvis gråskimmel- og pintofarven, er uønskede.  

Genetisk er Knabstrupperløden dominant, hvilket betyder at ensfarvede heste, der ikke selv har knabstrupperløden, skal krydses med et individ, der har løden, for at afkommet har mulighed for at arve den karakteristiske lød. Knabstrupperforeningen for Danmarks vedtægter tillader ikke krydsning mellem to individer, hvor ingen af parterne har knabstrupperlød. I øvrigt bedømmes hestene ikke for deres lød, og kåringsresultater afhænger af eksteriør og bevægelse uden skelen til hestens lød.


Andre plettede racer

Hestesektionen: I Avlsprogrammerne i hestesektionen Renavlet Knabstrupper Hest, Knabstrupper Hest, Renavlet Knabstrupper af Klassisk Type og Knabstrupper af klassisk type tillades ikke indkrydsning med eller kåring af heste fra andre racer eller avlsforbund end de på indkrydsningslisten nævnte, der avler plettede heste. Det betyder, at eksempelvis Appaloosa betragtes som værende af ikke godkendt afstamning.  

Hopper med knabstrupperlød af ikke anerkendt afstamning kan dog under visse forudsætninger kåres ind i det laveste afsnit af stambogens supplerende afsnit, F1.

Ponysektionen:  I Avlsprogrammet Knabstrupper Pony kunne der indtil 2026 ansøges om tilladelse til fremstilling til kåring  og avlsgodkendelse af plettede ponyer fra andre avlsforbund. Det betyder, at eksempelvis ponyer fra British  Spotted Pony Society eller Nederlandse Appaloosa Stamboek i flere tilfælde er kåret i KNN. Heste fra ponysektionen med en sådan afstamning, kan ikke indgå direkte i Avlsprogrammerne i Hestesektionen, da deres afstamning ikke er godkendt her.  

I Avlsprogrammet Knabstrupper Miniaturepony kan der fortsat ansøges om tilladelse til fremstilling til  kåring og avlsgodkendelse af plettede ponyer fra andre avlsforbund.


Farvebeskrivelse og –vurdering ved kåring

Den ansvarlige for måling og signalementskontrol er udpeget af Avlsledelsen og er valgt ud fra sin indsigt i og erfaring på området.

Signalementskontrollen skal bl.a. vurdere tilstedeværelsen af knabstrupperlød, gråskimmelanlæg eller pintopræg.

Inden kåringens afslutning forelægges resultaterne  kåringskommissionens foreningsdommer(e), der sammen med signalements-kontrolløren  udgør farveudvalget og træffer den endelige afgørelse.  I tvivlstilfælde udtager signalements-kontrolløren en hårprøve og sender den til analyse på  et anerkendt laboratorium for afgørelse af spørgsmålet. Som udgangspunkt afholder hestens ejer udgiften til laboratoriet for undersøgelsen af gentesten. Ved mistanke om tilstedeværelse af uønskede farveanlæg skal ejeren have mulighed for at  kunne rette evt. misforståelser på stedet, inden afgørelse træffes. 


Tilladte farver på heste fra indkrydsningslisten er: ensfarvet rød, brun eller sort (Vedtaget på  generalforsamlingen 2011) samt knabstrupperlød (Vedtaget på generalforsamlingen 2015). Heste  med farver forårsaget af fortyndingsgener (dilution: cream- og dungener) tillades (Vedtaget  på Generalforsamlingen 2020). Der tillades ikke indkrydsning med gråskimlede dyr af  ovennævnte racer (sidste led besluttet i 1995, opd. 2007) For indkrydsningsdyr, der ikke  fremstilles til bedømmelse i Knabstrupperforeningen for Danmark, bedømmes deres  farve og aftegn ud fra oplysninger i pas og på HesteData.  

Der tillades ikke indkrydsning med heste fra andre racer/forbund end de på  indkrydsningslisten nævnte, der avler plettede heste.


Det Grå Gen

Det grå gen G er uønsket i Knabstrupperavlen. 

Hingste med gråskimmelanlæg kan ikke avlsgodkendes eller kåres.

Hopper med gråskimmelanlæg kan ikke kåres (Hopper med gråskimmelanlæg kåret før 1. januar 2011 bibeholder deres kåring)


Genotypning

Ved kåring vurderes hestens genotype for gråskimmelanlæg og resultatet indføres i  stambogen. Tvivlstilfælde afgøres med en gentest, som hestens ejer afholder udgifterne for. 

Angivelse af genotype(gg)
Homozygot for ikke grå
(Gg)
Heterozygot for gråskimmelanlæg
(GG)
Homezygot for gråskimmelanlæg
Hestens fænotypeHesten er ikke gråskimmel, og den bærer ikke anlæg for gråskimmelHesten er gråskimmel, og den bære én kopi af anlæg for gråskimmel Hesten er gråskimmel, og den bærer to kopier af anlæg for gråskimmel



Farvetest:

KNN har samarbejdet med UCDavis i Californien, der  står bag meget af forskningen i den plettede lød. De har to 'pakker' Appaloosa Panel 1 | Veterinary Genetics Laboratory og Appaloosa Panel 2 | Veterinary Genetics Laboratory - den første er både tilstedeværelsen af LP-genet og PATN samt grundfarve og nogle af de farver, som formodes at være modificeringsgener. Test to er kun LP & PATN. 


Andre steder at få lavet farvetest:

https://animalgenetics.com/

Hold i dag

Instagram